LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Er Kylian Mbappé færdig på det franske landshold? Her er præsidentens svar

Den tidligere præsident for det franske fodboldforbund Noël Le Graët har afsløret, at den franske superstjerne, Kylian Mbappé, vender tilbage til det franske landshold til landskampene i marts.

Det skabte stort postyr i Frankrig, da den største franske stjerne, Kylian Mbappé, tilbage i oktober meldte fra til landsholdet, og i stedet tog til Sverige, hvor han blev spottet på en natklub.

Det fik desuden den franske landstræner, Didier Deschamps, til at droppe Mbappé til de efterfølgende landskampe i november, da han mente, at det ville være bedst for holdet. 

Derfor har der været en smule usikkerhed i forhold til Kylian Mbappés fremtid på det franske landshold, men den tvivl har den tidligere præsident for det franske fodboldforbund Noël Le Graët nu begravet:

- Jeg sagde til Kylian Mbappé: ”Frem for alt, giv ikke op på det franske landshold. Vi har brug for dig.” Han svarede: ”Bare rolig, præsident. Jeg skal nok være der til landskampene i marts, og jeg vil være i god form, fortæller Noël Le Graët til Le Parisien.

Det er uden tvivl gode nyheder for de franske fodboldfans, da Mbappé har været en af de vigtigste spillere for det franske landshold gennem de seneste mange år. 

Den 26-årige stjerne står således også noteret for 48 scoringer og 35 oplæg i blot 86 landskampe for Frankrig. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder