LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
Estadio Santiago Bernabéu
Real Madrid
Salzburg
Niklas Clausen

Kylian Mbappe afslører stort comeback og problemer

Kylian Mbappe fortæller nu åbent om en svær start i Real Madrid, mens han pønser på et comeback til det franske landshold.

Hypen var enorm, da den franske megastjerne Kylian Mbappe skiftede til Real Madrid sidste sommer. Han havde domineret voldsomt i PSG og for landsholdet, og han var straks spået at blive den næste superstjerne på Bernabeu.

Her har han da også scoret en del mål, men det har også været op ad bakke med spillemæssige problemer og for meget støj uden for fodboldbanen. Noget der samlet har sikret en måske lidt undervældende start i den spanske hovedstad.

En start som Kylian Mbappe blev forholdt op til midtugens kamp i Champions League på et pressemøde:

"Mit problem var, at jeg begyndte at tænke alt for meget i de første kampe. Jeg begyndte at tænke på, hvor jeg skulle bevæge mig hen, hvor de rigtige områder var, og så tilpasser man sig. Når man tænker alt for meget, spiller man ikke godt," siger Kylian Mbappe på et pressemøde.

Her blev han også spurgt ind til situationen omkring det franske landshold, som han ikke har været en del af i noget tid. Noget der var en blanding af hans egen og en trænerbeslutning, men han er ikke færdig på landsholdet:

"Jeg har ikke noget problem omkring det franske landshold, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage i marts."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder