LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
FT
2 - 1
(1 - 0)
Brøndby IF
AGF
N. Vallys (13), M. Kvistgaarden (50)
P. Mortensen (73)
Daniel Hvalsø Carlsen

Kvistgaarden om Brøndby-modstander: Han er irriterende at spille overfor

Mathias Kvistgaarden kom ud at løbe en hel masse med Frederik Tingager fra AGF. Men forsvareren var svær at komme udenom.

Mathias Kvistgaarden fik rig lejlighed til at løbe sig træt mod AGF's store gutter nede bagi.

Ved første øjekast en duel mellem en regulær kæmpe og en lille hurtig spiller. 

Men som Brøndbys forreste mand udtrykte det:

 - Man skal ikke tage noget fra Tingager. Han er altså hurtigere, end han ser ud, sagde Kvistgaarden til Indkast efter kampen.

 - Når jeg har taget fem skridt, så skal han kun bruge to …  

Brøndbys anden målscorer i 2-1-sejren ville da også gerne gå endnu videre i en stor ros af sin direkte oppasser i kampen:

 - Han (Tingager) er irriterende at spille overfor.

I sidste ende kunne Brøndby-angriberen række armene triumferende i vejret. AGF er nu kun på tredjepladsen i kraft af en bedre målscore end Brøndby. 

Kvistgaarden uddybede i øvrigt, at der mest lå træthed - og ikke dosering - bag udskiftningen i 2. halvleg.

Han er klar til at angribe Mesterskabsspillet igen i Parken mod FC København på søndag.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder