LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mohammed Sayegh

Kroos om Cucurellas hånd: Blev sur da jeg så det efter kampen

Toni Kroos var på banen til sin sidste kamp, da Tyskland og Spanien mødtes undervejs ved EM. Cucurellas hånd på bolden er der blevet talt og skrevet meget om.

Da Tyskland og Spanien mødtes under EM havde Marc Cucurella på et tidspunkt hånd på bolden inde i feltet. Dommeren på banen afviste dog at fløjte for straffe, og dommerne i VAR-rummet bad ikke dommeren kigge hændelsen igennem.

I øjeblikket så Kroos ikke situationen ordentligt, men nu fortæller han i podcasten Einfach mal Luppen, at han blev sur efter kampen, da han så en gengivelse af situationen.

- Jeg har holdt mig tilbage. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg ikke så det i kampen. Jeg var ikke i en position til at kunne sige, at det var en klar hånd på bolden. I det øjeblik er man ikke så sur på dommeren for man kan ikke rigtig dømme det, siger han og følger op:

- Selvfølgelig holdt jeg øje med dommeren. Han mente, at han ikke engang behøvede at kigge situationen igennem, eller også var det VAR-dommerne, som var af den opfattelse, at der ikke var noget at kigge på.

- Jeg blev først sur, da jeg så det efter kampen. Jeg synes, at dommeren som det mindste blev nødt til at kigge situationen igennem. Men problemet er, at dommeren ved, at hvis han kigger situationen igennem, så ville han have givet straffesparket. Og min fornemmelse var, at han nok ikke ville give et straffespark.

- Når kampen er i gang ved dommeren aldrig med 100 procent sikkerhed, om der er straffe eller ej. Set i bakspejlet er det bittert, men vi kan ikke gøre andet end at acceptere det.

Spanien vandt 2-1. Olmo scorede til 1-0, Wirtz udlignede i det 89. minut før Mikel Merino pandede Spanien videre minuttet før straffesparkskonkurrence.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder