LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Spanien: La Liga
Estadi Olímpic Lluís Companys (Barcelona)
Barcelona
Sociedad
Patrick Andersen

Kritisk situation for Barcelona

FC Barcelona blev ramt af endnu et slag, da klubben i går meddelte, at Joan Garcia har pådraget sig en meniskskade. Den 24-årige keeper, der kom til klubben i sommer, skal opereres og ventes ude i fire til seks uger. Det skriver Mundo Deportivo.

I forvejen er Marc-André ter Stegen ude efter en rygoperation, og derfor er presset nu på Wojciech Szczesny. Den polske målmand, der blev hentet sidste efterår, er eneste rutinerede navn tilbage og bliver førstevalg i de kommende kampe.

Bag ham ser situationen langt mere usikker ud. Inaki Peña, Ander Astralaga og Aron Yaakobishvili er alle sendt på lejeophold, mens det unge talent Iker Rodriguez på 17 år er ude efter en skulderoperation. Samtidig er Diego Kochen, der har været udpeget som tredjevalg, afsted med USA’s U20-landshold til VM i Chile.

Dermed bliver 18-årige Eder Aller nu rykket op som reservekeeper, selvom han kun har få førsteholdserfaringer fra Barça Atlètic. Den 26-årige Emilio Bernad, der blev hentet til reserveholdet i sommer, giver en smule erfaring, men er ikke tiltænkt en rolle på førsteholdet.

For at have to målmænd på bænken vil Hansi Flick derfor være nødt til at indkalde endnu en ung spiller. Her peger pilen mod enten Max Bonfill på 18 år eller Gerard Sala på 17.

Det er en markant smallere målmandstrup, end Barcelona havde for et år siden. Flick må nu håbe, at Szczesny kan holde sig skadesfri gennem en vigtig periode med Champions League og El Clásico på programmet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder