West Ham har i løbet af transfervinduet haft et godt øje til FC Midtjyllands skarpretter Franculino Djú, men et skifte til London-klubben kommer ikke til at ske. Championship-klubben kan simpelthen ikke finde de nødvendige millioner.
Det skriver mediet Claret & Hugh.
Ifølge mediet er FC Midtjylland åbne for at lytte til tilbud på den 22-årige landsholdsspiller fra Guinea-Bissau, hvis der lander et bud på mere end 25 millioner euro – svarende til godt 186 millioner danske kroner. Men trods spillersalg for mere end 1,7 milliarder kroner i dette vindue rækker West Hams budget ikke til en transfer i den størrelsesorden, da indtægterne fra salgene primært skal dække markante økonomiske tab i klubben.
Franculino blev angiveligt tilbudt til West Ham i starten af august. Dengang tøvede englænderne dog, delvist fordi klubben i stedet jagtede Troy Parrott, som også endte med at være for dyr, og delvist på grund af bekymringer over FCM-angriberens skadeshistorik, der ifølge mediet har kostet ham 18 missede kampe i den forgangne sæson.
At FC Midtjylland kræver et astronomisk beløb for angriberen, bunder i en stor interesse fra udlandet. Klubben har angiveligt tidligere afvist et permanent bud i omegnen af 150 millioner kroner fra spanske Villarreal, en lejeaftale med købsoption fra Bayern München samt et formodet bud på netop 25 millioner euro fra en unavngiven klub i Saudi-Arabien.
Franculino Djú, der har kontrakt med midtjyderne frem til udgangen af 2029, kom til klubben på en fri transfer fra Benfica i sommeren 2023. Siden skiftet til dansk fodbold står han ifølge det engelske medie noteret for 58 scoringer og 15 assists i 116 kampe.
Premier League-klubber jagter FC Midtjylland-profil
Franculino har længe været på radaren i England. Flere Premier League-klubber har undersøgt mulighederne, men FCM’s prisskilt har hele tiden gjort en handel kompliceret.
FC Midtjylland afviser kæmpebud på Franculino
Midtjyderne har allerede sagt nej til et stort tilbud på deres angriber. Det understreger, hvor højt klubben værdisætter en spiller, som fortsat har flere år tilbage af sin kontrakt.
Storklub tager første skridt mod FC Midtjylland-profil
Interessen for Franculino stopper langt fra i England. En europæisk storklub har allerede taget konkrete skridt i jagten på FCM-profilen.






























