Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Kontraktforlængelse i galehuset

Efter Bayern Münchens nederlag til Mainz i går blev træner Louis van Gaal mødt af bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge, der præsenterede ham for – en kontraktforlængelse.

Uventede nederlag har før kostet hoveder i ”det bayerske galehus”, til gengæld hører det til sjældenhederne at en træner får forlænget kontrakten efter et sådan. Ikke desto mindre er det nu tilfældet for Louis van Gaal, der efter gårsdagens kamp mod Mainz skrev under på en et-årig kontraktforlængelse med de forsvarende mestre.

– Vi elsker at gøre ting der er uventede. Det er nemt at forlænge efter en sejr, men det er en god måde at vise vores solidaritet med en træner, hvis vi forlænger efter et nederlag, siger Karl-Heinz Rummenigge ifølge Bundesliga.de. Han tilføjede også, at skridtet var taget for at vise, hvor stor pris klubben sætter på den hollandske træner.

Forlængelsen, der betyder at van Gaal nu er i Bayern indtil 2012, kommer dog ikke som den store overraskelse. Begge parter har længe virket interesserede i at forlænge samarbejdet, og de udtrykker da også stor glæde ved at det nu er sket. Louis van Gaal kom til Bayern i sommeren 2009, og sikrede i sin første sæson klubben både det tyske mesterskab, pokaltitlen og en plads i Champions League-finalen.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder