Købt til at bombe for Brøndby: Nu sidder han på bænken i 1. Division
Man kan ikke sige, at det er gået med Carl Björk, som visse scouts fra Brøndby tilsyneladende havde et håb om.
Den i dag 25-årige svenske angriber blev i sin tid hentet som en slags erstatning for farlige Mikael Uhre, der var blevet solgt til MLS i USA.
Carl Björk havde vist sig fornuftigt frem i svensk fodbold for bl.a. IFK Norrköping. Men trods hurtige ben fik han aldrig hul på bylden i Brøndby.
Siden gik turen på lejemål tilbage til Sverige og IFK Norrköping, hvor han blot fik netmaskerne til at blafre et par gange.
Netop i dag sidder Carl Björk på bænken for B.93 mod Vendsyssel i 1. Divisions nedre afdeling.
Og nej, han har ikke fået scoret ét eneste mål for klubben, han nu er lejet ud til.
Det gik langt fra, som de havde håbet på med Carl Björk. Man kan ikke ramme plet med alle transfers.