LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lasse Friis

Leverkusen, Barcelona og Liverpool kæmper om samme højreback

Store klubber i både Premier League, La Liga og en Bundesliga klub kæmper om Andrei Ratiu.

Rayo Vallecanos højreback Andrei Ratiu har haft en imponerende sæson i Vallecano. Det tyder dog på, at det bliver hans sidste. Den rumænske landsholdsspiller har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere topklubber, og hans exit virker mere som et spørgsmål om tid end noget andet nu.

Den 26-årige forsvarsspiller har en frikøbsklausul på 25 millioner euro, hvoraf Villarreal vil modtage 50 % grundet en videresalgsklausul. Rayo forventer at få det fulde beløb, hvilket vil gøre Ratiu til klubbens dyreste salg nogensinde. Med de mange interesserede klubber ser det dog heller ikke ud til at blive et problem.

Blandt de bejlende klubber i Spanien er Barcelona og Atletico Madrid, hvoraf førstnævnte kigger på flere højreback-muligheder, herunder Vanderson og Marc Pubill. Også i England har der været interesse. Brighton, Tottenham og senest Liverpool har fulgt Ratiu nøje, hvor sidstnævnte vil forstærke positionen, inden Trent Alexander-Arnold mulige skifte til Real Madrid.

Senest har tyske Bayer Leverkusen meldt sig i kampen om Ratiu. Klubben forventes at miste Jeremie Frimpong til sommer. Frimpong rygtes til Liverpool, så derfor kan det blive en indviklet sommer for klubber, der gerne vil have en ny højreback.

Ratiu har i denne sæson imponeret med sin fysiske styrke, fart og defensive soliditet, samtidig med at han bidrager offensivt. Han har stået distancen mod profiler som Raphinha og Vinicius Junior, selvom han fik det svært på Santiago Bernabeu før landsholdspausen.

Uanset hvor han ender, ligner Andrei Ratiu en spiller, vi snart vil se i en større europæisk klub.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder