Inigo Martinez er trods alt blevet 33 år gammel. Derfor kunne han godt gå og frygte for, at det synger på sidste vers i Barcelona.
Hans nuværende kontrakt udløber til næste sommer. Han har dog spillet så stærkt i forsvaret, at der meget vel ligger masser af spilletid og venter i resten af sæsonen.
Og spilletid er præcis, hvad Martinez skal bruge for at få sin kontrakt forlænget med nok et år.
Spanske medier melder således, at han blot skal spille i minimum 45 minutter i 60% af sæsonens kampe for at opnå en forlængelse på et år.
Kringlet?
Måske – men de elsker den slags klausuler i de spanske klubber.