OB var i sidste sæson nede at vende i 1. division, og det blev heldigvis et kort bekendtskab for fynboerne, der blev trænet af Søren Krogh i den næstbedste danske række.
Selvom Krogh førte OB sikkert tilbage i Superligaen, så blev det enden på hans tid som cheftræner i den fynske klub. I slutningen af maj kunne OB nemlig offentliggøre, at Krogh var blevet fyret, og den tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger var hentet ind som hans afløser.
Det var markante nyheder fra Ådalen, men det gav alligevel mening, da Zorniger havde et godt kendskab til OB’s sportsdirektør Troels Bech fra deres fælles tid i Brøndby.
Her til eftermiddag spillede OB deres sidste kamp i 2025, returkampen i pokalturneringens kvartfinale mod AGF. OB tabte med 3-1, og røg derfor ud med et samlet nederlag på 3-2. På trods af det er fynboernes efterår alligevel godkendt, da de overvintrer i top seks i Superligaen, og der er flere ting, der er lykkedes for OB og Zorniger efter oprykningen.
Flere pletskud på transfermarkedet
Det helt store samtaleemne hos OB i sommerens transfervindue, var helt klart, at fynboerne hentede Rasmus Falk hjem fra FCK. Han forlod Ådalen, da han tog til FCK for en del år siden, og nu sluttede cirklen altså med hans tilbagevenden til barndomsklubben. Falk har vist sig som en stor forstærkning af OB’s hold, men det kom nok heller ikke som nogen vanvittig stor overraskelse.
Den unge målmand Theo Sander blev hentet samme sted som Rasmus Falk, da OB stod i en usikker situation med deres normale førstemålmand Viljar Myhra, der var ramt af sygdom, og det hele omkring ham var lidt usikkert. Sander kom derfor ind på en lejeaftale, og han spillede også nogle kampe, lige da han var kommet til, men efterfølgende blev Myhra meldt klar igen, og Zorniger valgte ham som førstevalg.
Det gav mening for OB at hente Sander ind, men det gav også mening for dem at satse på Myhra, da han blev klar igen. Sander vil derfor nok mene, at han ikke har fået nok ud af lejeaftalen med OB indtil videre, men for OB’s vedkommende viste de rettidig omhu.
OB hentede også den afrikanske midtbanespiller Ismahila Ouedraogo i græsk fodbold, og der var helt sikkert ikke mange i dansk fodbold, der havde noget som helt kendskab til ham inden skiftet til OB. Det har man dog fået nu, for han har sat sig ret sikkert på en plads på den centrale midtbane, hvor han har leveret nogle solide præstationer, og har gjort godt opmærksom for sig selv. Han har klart været en stor del af, at midtbanen er blevet stærkere i OB.
Med tilgangen af en tysk træner er der naturligvis, fristes man til at sige, også kommet nogle tyske spillere til Ådalen. En trio bestående af Fiete Arp, Noah Ganaus og Jona Niemiec var nye ansigter i truppen. Her har Arp og Ganaus taget både OB og Superligaen med storm, og de ligger begge lige nu på en delt tredjeplads på Superligaens topscorerliste med otte scoringer.
Niemiec er ikke blevet fast mand på holdet ligesom hans to landsmænd, men han har også i glimt vist, at han ved, hvor målet står. Arp og Ganaus har dog vist mere, end fansene havde håbet på, og det kan også meget vel være to spillere, der kan blive interessant for større klubber.
Alt i alt må det siges, at Troels Bech og Alexander Zorniger klarede sommerens transfervindue fremragende. Det er selvfølgelig Bech, der kører handlerne i hus, men det er svært at forestille sig, at den tyske trio var kommet til OB, hvis Zorniger ikke var træner.
Integration af unge forsvarsspillere
Havde man spurgt OB’s fans i sommerens transfervindue, hvilken position på holdet der var vigtigst at få forstærket, så var der mange, der havde peget på det centrale forsvar. I den sidste del af kampene i 1. division havde det set skidt ud, ligesom der også manglede noget fart.
Troels Bech var dog uenig i den betragtning. Han erkendte godt nok, at han var på udkig efter en venstrebenet forsvarsspiller, men det var ikke noget, han lykkedes med at hente ind, og der kom derfor ikke nogen ny spiller til det centrale forsvar.
OB havde dog to unge spillere i Julius Berthel Askou og Yaya Bojang, der ikke havde spillet meget på klubbens førstehold, men dem har omverdenen altså for alvor fået øjnene op for i dette efterår. De har begge fået deres gennembrud for OB, og det var også de to, der udgjorde det centrale forsvar i en udekamp mod FCK i Parken, hvor de pillede pynten af FCK’s offensiv i kampen, der sluttede 1-1.
Især Berthel Askou har fået et seriøst gennembrud, hvor han efterhånden ligner en fast mand på holdet, og han holder bl.a. James Gomez og Bjørn Paulsen på bænken.
Troels Bech er stadig på jagt efter en venstrebenet forsvarsspiller i det kommende transfervindue i januar, men man tænker helt sikkert ikke, at Berthel Askou skal være nervøs for spilletiden i foråret.
Ændring af træningskulturen i Ådalen
Med ankomsten af Alexander Zorniger var der samtidig lagt op til ændringer i Ådalen. Hvis nogen havde regnet med, at en træner fra den tyske skole ikke ville ændre på træningskulturen, så tog de i hvert fald fejl.
Med det samme Zorniger trådte ind i Ådalen, så stod det klart, at man ville komme til at træne mere, end man havde gjort tidligere, og samtidig var det også en træner, der nok talte lidt anderledes til spillerne, end de havde været vant til. Han var mere direkte, og havde ingen problemer med at kalde en spade for en spade.
Der har helt sikkert været nogen, der skulle vænne sig til tyskerens stil, men det var den, OB købte ind på ved at hente ham ind. Troels Bech kendte ham jo fra Brøndby, og hans metoder var derfor ikke en overraskelse for sportsdirektøren.
I starten af sæsonen så det ud til, at OB’s spillere døde lidt ud i løbet af anden halvleg. Zornigers spillestil var mere krævende, end hvad mange af dem nogensinde havde prøvet tidligere, og derfor havde de også svært ved at give sig fuldt ud i 90 minutter.
Zorniger lagde dog ikke skjul på, at han godt ved, at det er en krævende spillestil, han praktiserer, men han var ikke nervøs for, at spillerne ikke kunne vænne sig til det. Det ville bare kræve endnu mere arbejde på træningsbanen.
Det har også båret frugt for Zorniger og OB. I de sidste kampe her i efteråret har man også kunne se, at spillerne er blevet noget mere trygge i spillestilen, og de bliver ikke så hurtigt trætte længere. Nogle af spillerne har sikkert bandet deres tyske træner langt væk på træningsbanen, men så må det også bare være ekstra dejligt, når man kan se i praksis, at det virker.
Det bliver spændende at se, hvad Zorniger kan få ud af en vinteropstart med holdet, og hvordan de kommer til at stå rustet til de sidste fire kampe i grundspillet til foråret, hvor de skal ud og forsvare deres plads i top seks.
