Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Kanon regnskab i Arsenal

Det kom i dag frem, at Arsenal har formået at betale 1,1 milliard af klubbens gæld, og ydermere have en rekord stor profit.

Arsenal er kommet godt fra start i den engelske Premier League, og i dag kunne klubben så offentliggøre et lige så godt regnskab. London-klubben præsenterede tidligere på dagen et rekord regnskab for maj 2009 – maj 2010.

Klubben har betalt hele 1,1 milliard af sin gæld, og oven i hatten kunne klubben berette om plus på små 500 millioner kroner for samme periode.

Den reducerede gæld er nu nede på 1,2 milliarder kroner, og klubbens formand glæder sig over regnskabet:

– Virksomheden har vist god fremgang det seneste år, og jeg glæder mig over de muligheder, det giver os, siger Ivan Gazidis til Arsenals hjemmeside.

Arsenal får chancen for at følge sportsligt op på det gode regnskab, når holdet lørdag møder West Bromwich.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder