Kan drømme blive til virkelighed? Barcelona ønsker sig denne kæmpestjerne
Det skal være tilladt at drømme, men nogle gange kan drømmene også blive en tand for urealistiske, og det kan den her drøm muligvis godt være.
I Barcelona drømmer man nemlig om at komme tilbage til at være verdens bedste eller i hvert fald et af verdens bedste fodboldhold. Det i sig selv er måske ikke så svært at forestille sig, med tanke på den start holdet har fået under Hansi Flick.
Samtidig skriver avisen Sport, at klubben i den ideelle verden blandt andet vil blive de bedste igen, ved at hente Erling Haaland til Spanien.
Det helt store problem ved den drøm er ifølge Sport, Barcelonas økonomi. De har hverken penge til at matche den løn, som Haaland får på nuværende tidspunkt, og skal der lægges en transfersum oveni den løn, vil den økonomiske pakke ganske enkelt blive alt for stor.
Manchester City kan dog risikere at få en hård straf med den igangværende retssag, og hvem ved, om Erling Haaland lige pludselig bliver mulig at købe, uden det skal koste en halv arm?