Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Mohammed Sayegh

Kan Barca købe spillere denne sommer? Ligapræsident afslører det hele

Det er næppe gået nogen fodboldfans forbi, at FC Barcelona har haft nogle turbulente år rent økonomisk. Nu har La Ligas præsident, Javier Tebas, sat ord på situationen forud for sommerens transfervindue.

FC Barcelona vil gerne forstærke sig. De har for nyligt kunne se ærkerivalen Real Madrid vinde Champions League og straks herefter hentet Kylian Mbappé. Et move, der er svært at hamle op med. Men måske er der lys forude for den catalanske storklub.

La Ligas præsident Javier Tebas har nemlig sat ord på Barcas økonomiske situation og fortæller, at i år bliver det lettere for Barca at købe spillere. Klubben har fået skåret en stor del af deres lønninger ned og det har været væsentligt.

- Denne sommer bliver det lettere for Barca at hente spillere. Det bliver det letteste år i forhold til de seneste par år for Barca og klubben ved, hvad den skal gøre, for at kunne hente spillere. De kommer fra en kompliceret økonomisk situation og så må vi se, om de kan løse de sidste problemer, fortæller Tebas og følger op:

- Der er én væsentlig faktor: For tre år siden havde Barca lønninger for 650 millioner euro. I dag er det 450 millioner euro. Det er mere håndgribeligt for et hold som Barca.

- Barca er på samme niveau som Real Madrid i forhold til lønninger, men Real Madrid havde på forhånd gjort deres hjemmearbejde i mange år og derfor har de ikke haft samme udfordringer.

FC Barcelona arbejder lige nu på at hente en venstrekant, hvor Nico Williams er nævnt. Desuden arbejder klubben på at forstærke sig på den defensive midtbane, hvor spillere som Onana, Kimmich og Merino er blevet nævnt.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER