Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Kampen om Liverpool kan være afgjort

Den ene af de amerikanske ejere har givet Liverpool et tilbud de ikke kan afslå.

Tom Hicks vil købe medejer George Gillet ud og slette klubbens gæld til Royal Bank of Scotland. Liverpools bestyrelse er ikke begejstret, men kan i den sidste ende komme i en situation, hvor den ikke kan takke nej til Hicks tilbud. Liverpools fans er rasende.

Hicks meddelte i onsdags Liverpools formand Martin Broughton, at han ville refinansiere klubbens gæld til Royal Bank of Scotland. Dette skridt er nødvendigt, da Liverpool skylder banken godt to milliarder, der skal betales tilbage først i oktober. Samtidigt vil det dog gøre Tom Hicks til eneejer, og det er hverken klubbens bestyrelse eller fansene interesserede i. Imidlertid kan bestyrelsen ikke sige nej, Broughton er nemlig formand på foranledning af netop Royal Bank of Scotland.

Betaler Hicks gælden, vil det betyde at RBS ikke længere har nogen magt i Liverpool, og dermed vil Martin Broughton også sidde yderst løst i formandsstolen. Broughton ser hellere at helt nye ejere kommer ind, men må samtidigt erkende at RBS ikke kan sige nej, hvis Hicks står klar med pengene når lånet udløber.

-Bestyrelsen er forpligtet til at gøre hvad der er bedst både for aktionærerne (Hicks og Gillet), men også for forretningen Liverpool. Disse to forpligtigelser kan være i konflikt (i den konkrete sag, red.), så man søger juridisk bistand for at kende sine muligheder, siger en kilde til BBC.

Udsigten til at stå tilbage med Hicks som enehersker er bestemt ikke noget der passer Liverpools fans, der længe har ønsket begge de amerikanske ejere hen hvor peberet gror. Talsmand James Mckenna, fra The Spirit of Shankley, Liverpool-tilhængernes interesseorganisation, forudser en voldsom reaktion fra fansene.

-Dette er det seneste i en løbende sæbeopera, men vi vil hverken have Hicks eller Gillet involveret i klubben, og disse planer vil blive mødt med de heftigste af protester, siger McKenna til BBC.

Den anden ejer, George Gillet, har tilsyneladende ikke længere mulighed for at rejse de nødvendige penge, og kan derfor blive tvunget ud. Selv afviser han dog at han er på vej til at trække sig. I august så det ud til at Liverpool var på vej på kinesiske hænder, men rigmanden Kenny Huang trak sig i 11. time.

Kan Gillet og Hicks ikke rejse pengene inden deadline først i oktober, risikerer de at miste al indflydelse til Royal Bank of Scotland. Banken skal derfor beslutte, om den vil kræve lånet gælden tilbagebetalt, forlænge deadline eller tvinge et salg af klubben igennem.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder