Kæmpe overraskelse: Bayern München overvejer United-flop!
Noget af det første Manchester United gjorde, da Erik ten Hag blev manager for klubben, var at hente den brasilianske kantspiller Antony for omkring 700 mio. kroner i Ajax i sommeren 2022.
Tiden i den engelske storklub blev dog ikke nogen succes for brasilianeren, der var udskældt i stor grad for hans præstationer i Premier League.
I januars transfervindue blev han derfor lejet ud til Real Betis i den spanske La Liga, og her er han blomstret op, og har leveret nogle rigtig gode præstationer i den spanske klub.
Der har allerede været historier om, at Real Betis gerne vil beholde ham, men det er tvivlsomt, da det ikke vides, hvor meget Manchester United vil have for ham, hvis de skal sælge til sommer.
Nu skriver Fichajes dog også, at den spanske klub får konkurrence fra en lidt uventet kant, da den tyske storklub Bayern München angiveligt også skulle overveje at gå efter ham til sommer.