LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

M. Fernow

Jürgen Klopp med sjælden advarsel til Liverpool

Jürgen Klopp advarer Liverpool FC mod at blive så offensive, at det kan blive et problem den anden vej.

Når man ser på trupperne i Premier League, er der et hav af fantastiske spillere. Og rigtig mange af dem er at finde i Liverpool FC.

Mestrene har oprustet helt vildt henover sommeren, og de står tilbage med et fantastisk hold. De står dog også tilbage med en hulens masse offensive spillere.

Og selvom man er startet sæsonen med syv sejre i træk, har der været sårbarhed bagtil, og i seneste runde krakelerede glansbilledet, da man tabte til Crystal Palace på Selhurst Park.

Noget der får klubbens tidligere manager Jürgen Klopp til at bekymre sig på klubbens vegne.

I et interview er der i hvert fald ikke udelukkende ros:

"Manchester City er på vej tilbage, og de har ændret på en række områder. Der er også brug for friske måder at se tingene på, så man forbliver skarpe hele tiden. Liverpool spiller på en meget bestemt måde. De spiller virkelig, virkelig godt, men de er også meget offensive," siger Jürgen Klopp til The Athletic og fortsætter:

"Tager de måske en risiko i forhold til, at deres måde at spille på bliver afsløret? Der er forskellige veje at gå, og jeg er ikke fodboldens pave, der skal fortælle folk, hvad de skal gøre og ikke skal gøre," udtaler Klopp.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder