Jubler over stjerne-forlængelse: En af de bedste i verden
Franskmanden William Saliba har virkelig imponeret efter sit skifte til Emirates Stadium, hvor han virkelig er blevet en del af hjertet på Arsenal-holdet.
De store præstationer gør ham dog også eftertragtet, og derfor er The Gunners begejstrede over, at man nu kan melde, at der er indgået en lang aftale mellem parterne.
Og for sportsdirektør Andrea Berta har det været en stor prioritet at forlænge med Saliba:
“Vi er utrolig glade for, at William har valgt at binde sin fremtid til os og være en del af det, vi bygger her. I løbet af de seneste tre sæsoner har William udviklet sig til en fremragende forsvarsspiller, hvor hans ro, intelligens og fysiske styrke gør ham til en af de bedste i verden. Han vil fortsætte sin udvikling hos Arsenal og nå nye højder i hjertet af vores forsvar," lyder det i en pressemeddelelse.
Også manager Mikel Arteta er en glad mand:
“William er elsket af både spillere og stab, og det siger alt om hans personlighed, dedikation og indstilling i hverdagen. Siden han kom til klubben, er han vokset enormt, taget ansvar på sig og har skabt en stærk forbindelse til både fansene og alle i klubben.”