Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Medie: Real Madrid skal smadre transferrekord for at hente superstjerne

Ifølge den tyske transferjournalist, Christian Falk, skal Real Madrid slå sin transferrekord, hvis den spanske storklub skal skrive kontrakt med Florian Wirtz.

Bayer Leverkusens 21-årige tyske offensivspiller, Florian Wirtz, er gennem de seneste par transfervinduer blevet sat i forbindelse med et stort skifte væk fra sin tyske klub.

Wirtz var i den seneste sæson en stor profil for Bayer Leverkusen, der overraskede alle, og næsten gik ubesejret gennem sæsonen.

Den 21-årige stjernespiller leverede 18 scoringer samt 20 oplæg i 49 kampe for det tyske mandskab, og de mange målinvolveringer har Florian Wirtz foreløbigt fortsat med i denne sæson.

Her står tyskeren noteret for seks scoringer samt et enkelt oplæg i sæsonens første syv kampe, og derfor tiltrækker Florian Wirtz sig fortsat interesse fra store europæiske klubber.

Særligt den spanske storklub Real Madrid skulle være interesseret i at skrive kontrakt med offensivspilleren, men det kan vise sig at blive en dyr omgang for den spanske kongeklub.

Den tyske transferjournalist, Christian Falk, melder nemlig, at Bayer Leverkusen vil forlange omkring 1,2 milliarder kroner for Florian Wirtz.

Det ville betyde, at Real Madrid skulle slå deres nuværende transferrekord, der er på omkring 895 millioner kroner, hvis de forsvarende spanske mestre skal hente Wirtz til klubben.    

Real Madrids nuværende transferrekord er tilbage fra 2019, da klubben hentede belgiske Eden Hazard fra Chelsea for omkring 895 millioner kroner.

Florian Wirtz har kontrakt med Bayer Leverkusen frem til sommeren 2027.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER