Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Viktor Krapper

Joachim Andersen erstatning - Palace handler i Danskerklub

Wolfsburgs franske centerback Maxence Lacroix er efter sigende på vej til Crystal Palace som erstatning for Joachim Andersen.

Crystal Palace blev en hel del svagere i bagkæden, efter at danske Joachim Andersen forlod dem denne sommer til fordel for Fulham. Og for at gøre ondt værre for Palace er der også rygter om, at Andersens tidligere forsvarsmakker og engelske landsholdsspiller Marc Guehi også skulle være på vej videre.

Nu har Palace dog valgt at investere lidt i forsvaret og hente en erstatning for Joachim Andersen. Ifølge journalist David Ornstein skulle Crystal Palace være enige med Wolfsburg om et skifte for den lynhurtige franske centerback Maxence Lacroix for 18 millioner euro plus 3 millioner euro i variabler. Det er nu blot de personlige vilkår der mangler før Lacroix kan kalde sig Crystal Palace spiller.

Wolfsburg, der har hele to danskere i truppen i form af Jonas Wind og Joachim Mæhle samt tidligere FCK keeper Kamil Grabara, bliver altså en smule svagere i forsvaret som konsekvens af Lacroix-skiftet.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER