Everton-forsvareren Phil Jagielka er sat ud af spil til Englands EM-kvalifikationkamp mod Montenegro tirsdag på grund af en haseskade.
Jagielka missede en træningskamp i den engelske træningslejr efter at have haft problemer med sin hase i træningsøvelserne op til. Efterfølgende gennemgik han en lægeundersøgelse og er nu definitivt dømt ude af kampen.
I stedet for Jagielka har den engelske landstræner, Fabio Capello, valgt at indkalde Boltons Gary Cahill.
Jagielka imponerede i septembers sejre over Bulgarien og Schweiz, men med hans skade er det nu med næsten hundrede procents sikkerhed Rio Ferdinand og John Terry, der starter i det engelske midterforsvar.






























