LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mathias Sørensen

Jack Grealish kan få udsigt til en ny rolle hos Manchester City

Med Omar Marmoushs ankomst til Manchester City er der ikke den store udsigt til spilletid for Jack Grealish på sin vante position. Derfor vil det måske være værd at overveje at give ham en mere central rolle.

Marmoush debuterede for Manchester City i sidste weekends 3-1-sejr over Chelsea og efterlod et godt indtryk. Den 25-årige egypters tilstedeværelse betød, at Grealish måtte se kampen fra bænken, og hans chancer for regelmæssig spilletid på venstrekanten er nu blevet mindre. 

Dog ser den tidligere Manchester City-spiller Dietmar Hamann positivt på situationen og opfordrer Pep Guardiola til at prøve Grealish i en mere central og fri rolle.

“Med Marmoushs ankomst er der endnu en spiller, som Grealish skal konkurrere med, og det ser svært ud for ham at få nok kampe for City,” udtaler Hamann til mediet Slots Wise og tilføjer:

“Når det er sagt, ville jeg gerne se ham spille i midten. Han har ikke den rene fart, men han er så god med bolden og til at skabe chancer i midten. Han har ikke scoret nok mål ude på kanten for City, og det kan være, at han er nødt til at flytte sig nu. Jeg er sikker på, at Grealish ikke er tilfreds med at være indskifter - det er han for god til.”

Jack Grealish står i skrivende stund noteret for to mål og fire assists fordelt på 22 optrædener på tværs af alle turneringer i denne sæson.


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder