Italienske medier kritiserer Højlund
Selvom Højlund spillede 73 minutter på San Siro, var han stort set usynlig. Han havde blot 16 boldberøringer, ramte holdkammeraterne med syv af sine 11 afleveringer og blev to gange sat fra bolden. Det blev en præstation, der mindede uhyggeligt meget om hans tid i England, hvor han ofte kæmpede forgæves uden ordentlig fodring fra midtbanen.
I Manchester udviklede det sig til et evigt spørgsmål om hønen og ægget: scorede Højlund ikke, fordi han ikke fik servicen, eller blev han usynlig, fordi han ikke kom frem til chancer? Samme dilemma dukkede op mod Milan, hvor han gentagne gange søgte dybden, men sjældent blev fundet.
Tuttomercatoweb gav ham karakteren 5/10 og skrev: "Han angriber dybden, hvilket er det, han er købt til og gør bedst, men han bliver serveret for sjældent. Resultatet er, at han ender med at blive opslugt af Gabbia og resten af forsvaret."
Il Messaggero gav samme karakter og vurderede, at danskeren "ikke formåede at sætte sit præg", mens Goal Italia beskrev, hvordan Milan-forsvaret "caged" ham og gjorde ham ufarlig.