Italienske og engelske storklubber holder øje: Her er prisen for Dorgu!
De fleste danskere fik nok øjnene op for unge Patrick Dorgu, da han scorede på sin første berøring i landsholdsdebuten mod Schweiz.
Dorgu spiller til dagligt i den lille Serie A klub Lecce, hvor han har udviklet sig til noget af en profil, der både kan gebærde sig på midtbanen og i forsvaret.
I takt med at Dorgus præstationer bliver bedre og bedre, er der også flere og flere klubber der spørger interesseret ind til danskeren. Mediet Sky Sport 24 skriver at Dorgu sidste år var tæt på at skifte til enten Tottenham eller Chelsea og at Milan og Napoli nu er de mest sandsynlige destinationer. Prisen skulle efter sigende være 40-50 millioner euro, hvilket ville gøre ham til klubbens dyreste salg i historien.
Det nuværende rekordsalg for Lecce er Dorgus landsholds kammerat Morten Hjulmand, der røg til Sporting for ca 20 millioner euro.
Patrick Dorgu har scoret to mål i denne Serie A sæson.