Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Iskolde Manchester United: Klar til at vente til deadline day for at presse prisen ned

Fansene af den engelske storklub skal muligvis væbne sig med tålmodighed, for Erik ten Hags mandskab er klar til at gå linen ud for at få deres drømmespiller billigere.

Manchester United håber på, at Paris Saint-Germain vil sænke deres pris på Manuel Ugarte, og er derfor villige til at presse den franske storklub helt ind til den sidste dag i transfervinduet. 

Sådan lyder udsagnet fra den engelske avis The Guardian. 

Manchester United har gennem lang tid haft Manuel Ugarte på blokken, og samtidig er det ikke en spiller, der indgår i de fremtidige planer i Paris Saint-Germain. 

Man skulle derfor tro, at de to klubber kunne blive enige om en pris for den defensive midtbanespiller, men det er altså ikke lykkedes endnu. 

PSG står fast på deres pris samtidig med, at Manchester United ikke er villige til at betale den. En eventuel transfer kan have relativt lange udsigter, for nu fortæller The Guardian, at Manchester United vil bruge transfervinduets afslutning som en forhandlingsstrategi. 

Erik ten Hag og co. er nemlig klar til at vente til transfervinduets sidste dag i håbet om, at PSG vil sænke prisen på Ugarte, da alternativet ellers kan være, at de må beholde midtbanespilleren i klubben i endnu en sæson, selvom de helst ser ham forlade klubben. 

Manuel Ugarte har blot spillet en enkelt sæson i Paris Saint-Germain, hvor det er blevet til 37 kampe for førsteholdet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER