LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Inzaghi: Vi forhandler efter sæsonen

Simone Inzaghi er sikker på, at han og Inter nok skal blive enige om at fortsætte samarbejdet.

Inter har været ret suveræne i Serie A i denne sæson, hvor de kun har tabt en enkelt af deres 32 ligakampe, og nu hvor der er seks runder tilbage, fører de med 14 point ned til Milan på andenpladsen.

Manden der har ført dem frem til den gode sæson, er Simone Inzaghi, og klubben har før meldt ud, at de meget gerne vil forlænge kontrakten med træneren.

Inzaghi er også selv glad for at være i den italienske klub, og han er sikker på, at de nok skal nå til enighed om at fortsætte samarbejdet.

- Jeg er meget glad her, og efter sæsonen vil vi diskutere min kontrakt. Der vil ikke være nogle problemer i forhandlingerne om at fortsætte sammen, det er jeg helt sikker på, siger Inzaghi.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder