Inters spejdere skal på arbejde, når holdet spiller mod Werder Bremen i Champions League, da de skal holde øje med Marko Marin.
Il Corriere dello Sport rapporterer at ”Nerazzurri” har fulgt den 21-årige playmaker de sidste to år, og at han har fanget Massimo Morattis opmærksomhed.
Marin er bundet til den tyske klub frem til 2013, men Rafael Benitez har allerede indrømmet sin interesse:
– Han er en god spiller. Han kan spille i forskellige positioner, men vi har (Wesley, red.) Sneijder til denne rolle, og jeg foretrækker ham i øjeblikket, siger Benitez.
Werder Bremen træner Thomas Schaaf indrømmer at Marin kan ryge til Italien i fremtiden:
– Marin i Italien? Han har kvaliteterne til at spille i Bundesligaen og for landsholdet. Jeg kan ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne spille i Italien, sagde Schaaf.
I mellemtiden vil Goran Pandev være afløser for Diego Milito, når de to hold støder sammen onsdag aften.
Milito starter på bænken ifølge La Gazzetta dello Sport, idet han ikke er kommet sig over en muskelforstrækning.






























