Tidligere i dag kunne Manchester United præsentere et kæmpe underskud på hele 712 millioner kroner, men klubbens direktør, David Gill, forsikrer om, at det kun er fodboldforretningen, der giver underskud:
– Vi har penge i banken, så der er ingen pres på, at vi skal sælge spillere. Intet pres overhovedet for at vi skal sælge stjernespillere – om det så er Wayne Rooney eller X, Y eller Z. Det kan jeg kategorisk sige, forklarer han til The Mirror.
Samtidig kan Gill fortælle, at det aldrig var klubbens ønske at skille sig af med Cristiano Ronaldo, og at det bestemt ikke var på grund af klubbens økonomi, man valgte at takke ja til Real Madrids bud på 700 millioner kroner:
– Cristiano havde lyst til at komme afsted, og som et result af det lykkedes det os at tiltrække et rekordstort beløb for ham. Vores filosofi er at beholde og tiltrække de bedste spillere. Vi har 1,4 milliarder kroner i banken, men på nogle måder ville vi foretrække at have halvdelen, og så have Ronaldo på banen.






























