Der er noget næsten cirkulært over det, når gamle helte igen bevæger sig tættere på Barcelona. Rivaldo, et navn der stadig bæres frem af erindringen om de sene 90’eres glød, lader nu forstå, at han står klar, hvis klubben skulle kalde. Med valgåret 2026 i horisonten bliver hans stemme endnu et ekko i den voksende samtale om, hvem der skal forme Barcelonas fremtid.
Han siger det stille, men tydeligt: at han er åben for enhver rolle, der kunne bringe ham tilbage til klubben, der formede hans karriere. “Hvis noget dukker op, lytter jeg,” forklarer han, med den varme der følger af at tale om en klub, man stadig bærer med sig. Og han fremhæver især den taknemmelighed, der binder ham til Barcelona: en tro på, at det ville være naturligt at give noget tilbage.
For Rivaldo handler det om forbindelser – ikke kun til klubben, men til spillerne, til historien. Han glæder sig over, at tidligere profiler som Belletti og Deco nu arbejder i systemet. Et tegn på, at Barcelona igen ser værdien i dem, der har mærket klubbens puls indefra.
Officielt er han ikke blevet kontaktet. Men han siger, at han “altid er tilgængelig”, og det er måske netop den form for tilstedeværelse, som klubben har brug for i turbulente tider. For selv på afstand følger han med, og han taler om Joan Laportas arbejde med en respekt, der balancerer mellem loyalitet og nøgternhed. Der er udfordringer, siger han, men også en styrke, der vokser, og et hold der igen tør drømme om Champions League.
Rivaldo fastholder, at der ikke ligger nogen konflikt mellem ham og Laporta. Tværtimod. Hver gang de har mødt hinanden, har relationen været præget af høflighed og anerkendelse. En mulig tilbagevenden ville ikke være et opgør – snarere en fortsættelse.
For nu står døren blot åben. Men når en legende siger, at han er klar, er det svært ikke at forestille sig, hvordan hans skridt kunne lyde i gangene på Ciutat Esportiva igen.
