Fodbold nyheder

AGF var dårligst, men vandt alligevel

Af Bertram Christensen

Patrick Mortensen sikrede AGF tre vigtige point i Haderslev.

Mandagens kamp i Superligaen bød på et opgør i den tætte af de to nedrykningsgrupper, da AGF gæstede Haderslev og SønderjyskE.

Her startede hjemmeholdet bedst, og især den unge angriber, Peter Buch Christiansen, kom godt fra start, og var flere gange farlig i gæsternes felt.

Hele 40 minutter skulle der dog gå, før første scoring faldt. Og her var det gæsterne, som lykkedes med et angreb. Et indlæg fra venstre af Casper Højer ramte Patrick Mortensen, som sikkert bankede bolden ind bag Sebastian Mielitz.

Der skete ikke mere i første halvleg, og dermed kunne AGF gå til pause med en føring på 1-0. Det var selvom hjemmeholdet havde været bedst og skabt flest chancer.

Anden halvleg var meget lig den første. Hjemmeholdet havde spilovertaget, men magtede ikke at få noget ud af det overtag.

I store dele af halvlegen var det spil til et mål, og AGF virkede tilfredse med at skulle forsvarer føringen på et mål hjem.

Det lykkedes for AGF at hold hjemmeholdet fra at score, og dermed kunne aarhusianerne tage tre vigtige point i kampen om den plads i Europa League, som et af holdene i sidste ende kan stå med.

SønderjyskE – AGF 0-1 (0-1)
0-1: Patrick Mortensen (40 min.)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik