Fodbold nyheder

Er Tottenham klar til at spendere igen?

Af Kasper Kristensen

Ifølge Daily Mail er London-klubben nu endelig klar til at hive den store pengepung frem. Efter to transfervinduer, hvor Tottenham ikke har hentet en eneste forstærkning, er "Spurvene" fra London nu besluttet på at styrke truppen igen.

Grundet Zinedine Zidanes tiltræden i Real Madrid og Ole Gunnar Solskjærs succes i Manchester United, formodes det, at Mauricio Pochettino fortsætter ved roret i Tottenham. Daily Mail hævder, at manageren er på jagt efter fem nye spillere i det kommende transfervindue.

En af de mulige kommende signings er Aston Villas anfører, Jack Grealish. Den offensive brite har tidligere været eftertragtet i London-klubben, og han er fortsat et varmt emne i klubben. Dertil bliver den serbiske Fulham-targetman, Aleksandar Mitrovic, samt Valencias kreative midtbanespiller, Carlos Soler, rygtet til "Spurs".

Denne oprustning skyldes naturligvis de varme rygter, som sender Christian Eriksen til de forsvarende Champions League-mestre. Til sommer har danskeren blot 12 måneder tilbage af sin kontrakt, og på nuværende tidspunkt forhandler de to parter ikke om en ny kontrakt. Dertil skaber Toby Alderweirelds frikøbsklausul på blot 227 millioner kroner også en del usikkerhed i Tottenham.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik