Fodbold nyheder

Er Milan nødt til at sælge ivorianer?

Af Stefan Lindahl

AC Milan kan blive presset over Financial Fair Play, hvis klubben vil gøre Chelsea-spilleren Tiemoué Bakayoko til permanent Milan-spiller til sommer. Derfor overvejer klubben angiveligt at sælge ivorianer.

Ifølge det italienske medie Corriere dello Sport er Serie A-klubben AC Milan presset over Financial Fair Play, efter klubben i vinter har brugt 525 mio. kroner på de to spillere Lucas Paquetá og Krzysztof Piatek. Derfor kan Milan, ifølge mediet, risikere ikke at have kapital i klubben til at hente Tiemoué Bakayoko fri af hans Chelsea-kontrakt når lejemålet i Milano udløber til sommer.

24-årige Bakayoko var i starten af sin Milan-tid utrolig udskældt, men har sidenhen taget taktstokken på milanesernes midtbane, hvor han har udviklet sig til en kæmpe profil. Derfor vil Serie A-klubben så gerne beholde ham, at de overvejer at sende ivorianeren Franck Kessie til Chelsea som en del af handlen, så klubben kan slippe for at betale den købeoption på 300 mio. kroner, som milaneserne har på franskmanden.

Grunden til, at Kessie kan indgå i byttehandlen skyldes ifølge mediet, at Bakayoko har taget rollen som dirigent på midtbanen fra ivorianeren. Til sommer skal Milan betale de 200 mio. kroner som milanesernes købsoption på Kessie lyder på. 22-årige Kessie kom til forrige sommer på et to-års langt lån fra Bergamo-klubben Atalanta. Mediet meddeler ligeså, at Milan pønser på at hente Hector Herrera i Porto, der har kontraktudløb til sommer, hvis Kessie er fortid til sommer.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik