Fodbold nyheder

Optakt: Tottenham - Man. United

Af Torsten Brix

Europæisk jagt og mesterskabsdrømme på Wembley…

Kommentar:
Når de transformerede Manchester United-spillere søndag eftermiddag løber ind på det engelske nationalstadion Wembley, ved de godt, at de er pisket til ikke at tabe opgøret. For nok har Manchester United gang i en god periode under den nye manager Ole Gunnar Solskjær, men opgøret imod Tottenham er en direkte duel om Champions League-pladser og mesterskabschancer.

Taber Manchester United opgøret til hjemmeholdet Tottenham, kan det blive meget svært at komme i Top 4. Inden kampen er ”The Red Devils” seks point efter Chelsea på fjerdepladsen, og derudover skal United også overhale Arsenal.

Omvendt så kigger Tottenham nok mere op i tabellen end nedad, for de er blot seks point efter førerholdet Liverpool, der har tabt deres sidste to kampe. Så spændingen er gigantisk inden mødet, hvor niveauforskellen imellem de to hold vel ikke har været mindre i denne sæson.

Som nævnt kommer United til kampen meget formstærkt, mens Tottenham i store perioder af tirsdagens Carabao Cup-semifinale så lidt trætte ud, ligesom da de for et par uger siden tabte med 1-3 på hjemmebane til Wolverhampton – så opgøret kan godt blive meget tæt.

Kigger man i historiebøgerne, finder man ud af, at de to hold har mødt hinanden 53 gange i Premier League, og af disse har Manchester United vundet de 33, og Tottenham har ikke i mange af disse været favorit inden mødet. Det er de denne gang, selvom de siden Manchester Uniteds sejr over Tottenham i FA Cuppen i april har tabt fire af de sidste syv Premier League-kampe imod United.


Karantæner og skader:
For Tottenham skulle Jan Vertonghen, Victor Wanyama, Mousa Dembélé og Eric Dier være skadet, mens Manchester United må undvære Alexis Sánchez, og Chris Smalling samt karantæneramt Bailly.


Forventede startopstillinger:
Tottenham (4-2-3-1):



Man. United (4-2-3-1):



Bud på kampens profil:
Tottenham har masser af offensive kort for tiden, så hvis Manchester United skal trække sig succesrigt ud af opgøret, kræver det en storkamp af David De Gea i United-målet. Den spanske målmand har tidligere haft masser af store redninger i store kampe, så kampens profil kan meget vel blive vinder af opgøret Harry Kane vs. David De Gea. Indkast.dk tror, at Kane vinder duellen.


Bud på kampens resultat:
Da de to hold mødtes i august, havde Manchester United 23 afslutninger men kun fem indenfor målrammen. ”The Spurs” havde også fem skud indenfor målrammen, men blot efter ni afslutninger. Kampen sluttede med en Tottenham-sejr på 3-0 på Old Trafford. Så meget vinder London-holdet ikke denne gang, men Indkast.dk gætter på en hjemmesejr på 2-1.


Formkurve:
Tottenham:V-T-V-V-V
Man. United:V-V-V-V-T


Seneste kampe Tottenham:
2019-01-01Cardiff CityTottenham0 - 3
2018-12-29TottenhamWolverhampton Wanderers1 - 3
2018-12-26TottenhamBournemouth5 - 0
2018-12-23EvertonTottenham2 - 6
2018-12-15TottenhamBurnley1 - 0


Seneste kampe Man. United:
2019-01-02NewcastleMan. United0 - 2
2018-12-30Man. UnitedBournemouth4 - 1
2018-12-26Man. UnitedHuddersfield3 - 1
2018-12-22Cardiff CityMan. United1 - 5
2018-12-16LiverpoolMan. United3 - 1


Seneste interne opgør:
2018-08-27Man. UnitedTottenham0 - 3
2018-01-31TottenhamMan. United2 - 0
2017-10-28Man. UnitedTottenham1 - 0
2017-05-14TottenhamMan. United2 - 1
2016-12-11Man. UnitedTottenham1 - 0


Kampen spilles søndag d. 13/1 klokken 17.30 og kan følges på Kanal6.
Den dømmes af Mike Dean.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik