Fodbold nyheder

Arsenal tæsker vanvidsklub

Af Torsten Brix

”Young Guns” slog til – imod Blackpool, der åbenbart er pjattede med ”tag”.

Lørdag aften spillede Arsenal FA Cup-kamp imod Blackpool, der for tiden er skandalebelagt. I sidste sæson blev ejer - og den voldtægtsdømte - Owen Oyston dømt for ulovligt at have taget over 200 millioner kroner ud af League One-klubben. Den 85-årige ejer, som permanent bor i penthouse-suiten på et af byens hoteller, modtog dommen, hvorefter han tog ud til klubben for at lægge sig på taget af Bloomfield Road Stadion for at solbade.

Op til Arsenal-kampen var der også problemer i Blackpool, da en af deres fans i protest imod ejer Oyston havde sat sig på taget af Arsenals spillerbus, men det kom ikke til at påvirke kamptidspunktet, selvom det var på tale.

I Arsenals spillerbus sad mange unge spillere, og de kom meget i fokus i kampens første 45 minutter. For alene i første halvleg misbrugte den 19-årige angriber Edward Nketiah tre store muligheder, mens den to måneder ældre Joe Willock scorede to gange i første halvleg. Det første mål kom, efter Aaron Ramsey havde sendt et frispark på træværket og Willock kunne score på riposten, mens det andet mål var lidt mere tilfældigt. Imod slutningen lukkede den 22-årige Alex Iwobi til slutresultatet 0-3.

Igennem hele kampen kom Blackpool til nogle pæne chancer, men Armand Gnanduillet, Michael Nottingham og Liam Feeney havde ikke skarpheden på den forfærdelige bane.

I weekendens opgør imod Sunderland var der omkring 10.000 tilskuere i Blackpool, men 8.000 af de tilskuere var rejst til havnebyen og var på udebaneafsnittet. Årsagen til de få Blackpool-tilskuere skyldtes en kampagne, som de udfører for tiden. De ønsker simpelthen ikke at støtte ejer Oyston, som de mener bare tømmer klubkassen, og der var heller ikke mange hjemmebanefans til kampen imod Arsenal. Dem der var, så ”Young Guns” tæske en vanvidsklub.



Blackpool – Arsenal: 0-3 (0-2)
0-1: Joe Willock (11)
0-2: Joe Willock (34)
0-3: Alex Iwobi (82)
Dommer: Mike Dean
Tilskuere: 9.000

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik