Fodbold nyheder

Top 10: Januar-transfermål

Af Jakob Hansen

Vi har her samlet en top 10-liste over nogle af de store januar-transfermål i europæisk fodbold.

I de seneste måneder har rygterne svirret om mulige handler blandt de store europæiske klubber, og det kan være svært at finde hoved og hale i sladderen. Vi har samlet en top 10-liste over nogle af de spillere, som muligvis har fundet en ny klub inden måneden er omme.

10. Malcom (Barcelona)

Malcom har aldrig fået sit store gennembrud i Barcelona, og kan sagtens ende med at skifte i i dette transfervindue. Everton jagter eftersigende brasilianeren, mens kinesiske Guangzhou Evergrande allerede skulle have sendt et bud afsted på 450 millioner danske kroner.

9. Tanguy Ndombele (Lyon)

Lyon hentede Ndombele inden den indeværende sæson, men kan alligevel få svært ved at holde på midtbanespilleren. Både Manchester City og Manchester United har vist stor interesse for den 22-årige franskmand, og Lyon afviser ikke et salg. Klubben hentede Ndombele for blot 60 millioner danske kroner inden sæsonen, og kan altså ende med at tjene en kæmpe sum penge på et eventuelt salg.

8. Andreas Christensen (Chelsea)

"AC" har været langt væk fra startopstillingen for Chelsea i denne sæson, og det ligner et snarligt farvel til den 22-årige dansker. Barcelona har før været nævnt som mulig destination, mens hans tidligere klub Gladbach også har vist interesse.

7. Isco (Real Madrid)

Den spanske midtbanespiller har haft en svær sæson i Real Madrid, og ligner ikke en mand, som er tilfreds med sin tilværelse i hovedstadsklubben. Chelsea har længe lignet den mest seriøse bejler, men efter Pulisic-handlen begynder man at tvivle på den historie.

6. Kalidou Koulibaly (Napoli)

Den stærke midterforsvar har længe været rygtet til Manchester United, og englænderne ser ikke ud til at have mistet interessen. Prisen ligger dog angiveligt på 700 millioner danske kroner, hvilket kan blive en hindring for en eventuel handel.

5. Cesc Fàbregas (Chelsea)

Chelsea-spilleren har længe været rygtet væk fra London, og det ligner mistænkeligt et skifte i det nuværende januar-transfervindue. Så sent som i dag er spanieren blevet kædet sammen med Thierry Henry og Monaco.

4. Matthijs de Ligt/Frenkie de Jong (Ajax)

Ajax har en af de mest spændende trupper i Europa lige pt., og de store klubber står i kø for at sikre nogle af de store talenter, som hollænderne i øjeblikket er i besiddelse af. Både Frenkie de Jong og Matthijs de Ligt bliver angiveligt jagtet af klubber som PSG, Manchester City og Barcelona, og Ajax kan få svært ved at holde på deres unge stjerner, hvis der kommer store summer på bordet.

3. Benjamin Pavard (Stuttgart)

Den 22-årige franskmand er et kæmpe talent, og har i flere omgange været kædet sammen med Bayern München. De kan dog få konkurrence fra Barcelona og Napoli, som begge skulle være interesserede i en handel. Stuttgart får hvert fald svært ved at holde på deres store profil.

2. Aaron Ramsey (Arsenal)

Ramsey fik ikke forlænget hans kontrakt med Arsenal, og skal derfor ud og finde sig en ny klub. Stort set alle de store europæiske klubber jagter waliseren, men Juventus fører ifølge de seneste rygter lige nu ræset.

1. Adrien Rabiot (PSG)

Ligesom Ramsey har Adrien Rabiot ikke forlænget sin kontrakt med PSG, og leder også efter en ny klub. Tottenham og Barcelona har længe lignet de mest sandsynlige destinationer, men Rabiot har dog personligt afvist et skifte til Christian Eriksens mandskab.

Boblere: Gary Cahill (Chelsea), Eden Hazard (Chelsea), Milan Skriniar (Inter), Mousa Dembélé (Tottenham), Matteo Darmian (Manchester United)




Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik