Fodbold nyheder

Optakt: Liverpool - Arsenal

Af Torsten Brix

Salah, Aubameyang, Lacazette, Firmino, Özil og Mane… der blæses til angreb på Anfield Road lørdag aften…

Kommentar:
I 1989 rejste Arsenal til Liverpool og skulle vinde 2-0 for at vinde det engelske mesterskab, hvilket skete på den mest dramatiske måde. Lørdag aften skal London-holdet igen til Nordengland, og denne gang kan Liverpool tage et stort skridt imod det engelske mesterskab med en sejr.

Så kigger man i historiebøgerne, har opgørene imellem Liverpool og Arsenal haft masser af drama med masser af kvalitet, nerve og dygtige angribere, hvilket dette opgør også har - så Premier League kalenderåret 2018 kan meget vel slutte med et brag.

I sidste sæson vandt Liverpool det samme opgør med 4-0 i en kamp, hvor Liverpool var ligeså dominerede, som cifrene antyder, men statistisk set – så har Liverpool også et overtag. 225 gange har de to hold mødt hinanden og 86 gange har Liverpool vundet.

I de sidste ti møder mellem de to mandskaber har Arsenal blot vundet en kamp, hvilket var den seneste af de ti og i FA Cuppen tilbage i februar 2014.


Karantæner og skader:
Liverpool skulle være uden Joe Gomez, James Milner, Dominic Solanke, Joel Matip og Alex Oxlade-Chamberlain - mens Arsenal skulle være uden Danny Welbeck, Rob Holding, Shkodran Mustafi, Konstantinos Mavropanos, Héctor Bellerín og Henrikh Mkhitaryan.


Forventede startopstillinger:
Liverpool (4-3-3):




Arsenal (4-2-3-1):




Bud på kampens profil:
Arsenals forsvar er voldsomt skadesramt til kampen, og derfor er det næppe en ønskeposition for manager Unai Emery, at hans aldrende defensiv skal stå over raketten Mohamed Salah, der meget vel kan blive kampens profil.


Bud på kampens resultat:
Blot en gang i de sidste 48 opgør imellem de to hold er det endt målløst, og taget de offensive kort i kampen som Salah, Aubameyang, Lacazette, Firmino, Özil og Mané i betragtning er det også svært at forestille sig, at dette opgør ikke også skulle ende med masser af mål. Af den simple grund, at Liverpool for tiden er i langt bedre form end Arsenal og har deres stærke hjemmebane, så forventer Indkast.dk en Liverpool-sejr på 3-1.


Formkurve:
Liverpool:V-V-V-V-V
Arsenal:U-V-T-V-V

Seneste kampe Liverpool:
2018-12-26LiverpoolNewcastle4 - 0
2018-12-21Wolverhampton WanderersLiverpool0 - 2
2018-12-16LiverpoolMan. United3 - 1
2018-12-11LiverpoolNapoli1 - 0
2018-12-08BournemouthLiverpool0 - 4

Seneste kampe Arsenal:
2018-12-26BrightonArsenal1 - 1
2018-12-22ArsenalBurnley3 - 1
2018-12-16SouthamptonArsenal3 - 2
2018-12-13ArsenalQarabag FK1 - 0
2018-12-08ArsenalHuddersfield1 - 0

Seneste interne opgør:
2018-11-03ArsenalLiverpool1 - 1
2017-12-22ArsenalLiverpool3 - 3
2017-08-27LiverpoolArsenal4 - 0
2017-03-04LiverpoolArsenal3 - 1
2016-08-14ArsenalLiverpool3 - 4

Kampen spilles lørdag d. 29/12 klokken 18.30 og kan følges på Kanal6 samt dømmes af Michael Oliver.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik