Fodbold nyheder

Optakt: Liverpool - Newcastle

Af Obaida El-Itr

Liverpool-mandskabet tager imod bundholdet Newcastle i et opgør hvor Salah og co. er storfavoritter.

Kommentar:

Traditionen tro spiller alle ti Premier League-hold på Boxing Day, d.26 december. I år er ingen undtagelse. Topholdet Liverpool tager imod bundholdet Newcastle.

Liverpool har vist sig skræmmende stærke i denne Premier League-sæson. Klopps tropper har endnu ikke tabt, og ligger i skrivende stund på førstepladsen med fire point ned til nærmeste forfølger - Manchester City. Bagkæden med Van Dijk i lederrollen har ikke givet meget væk. Syv mål har 'The Reds" indkasseret indtil videre. Efter en lidt sløj start på sæsonen har Salah virkelig fundet spillelysten, og egypteren kom med sit mål mod Wolverhampton op på 11 mål. Liverpool-tilhængerne har hungret efter en Premier League-titel i årevis, og fortsætter Liverpool som de har gjort hidtil, kan det meget vel være sæsonen, hvor Premier League-pokalen bliver løftet på Anfield.

Newcastle har mildest talt ikke haft en prangende sæson. Benitez' tropper ligger på en 15'ende plads fem point fra en nedrykningplads, og spillet giver ikke håb om en højere placering. Klubben lider af defensive og især offensive problemer. I offensiven er Newcastle afhængige af Rondon, og når han ikke har været storspillende har de haft problemer med at bryde igennem og score mål. Der har dog været store forbedringer de sidste to kampe mod Huddersfield og Fulham. Det er rigtig nok de to dårligste hold i Premier League, men det betyder alligevel noget, at Newcastle har holdt buret rent i to kampe. Kan de mon gentage succesen mod en dødsensfarlig offensiv trio bestående af Mané, Firmino og Salah? Newcastle har ikke besejret Liverpool på Anfield siden 1995.

Karantæner og skader:

Liverpool mangler Joe Gomez og Joel Matip. Keita og Alexander-Arnold er tvivlsomme.

Newcastle må se bort fra Clark, Hayden, mens Shelvey er tvivlsom. Ki Sueng-Yueng er rejst med det Sykoreanske landshold for at deltage i Asien Cup.

Forventede startopstillinger:
Liverpool (4-3-3):



Newcastle (4-4-2):



Bud på kampens profil:

Salah er inde i en god stime, og mon ikke det fortsætter mod et svagt Newcastle-mandskab.

Bud på kampens resultat:

Liverpool sender Newcastle hjem med et 5-0 nederlag.

Formkurve:
Liverpool:V-V-V-V-V
Newcastle:U-V-T-U-T

Seneste kampe Liverpool:
2018-12-21Wolverhampton WanderersLiverpool0 - 2
2018-12-16LiverpoolMan. United3 - 1
2018-12-11LiverpoolNapoli1 - 0
2018-12-08BournemouthLiverpool0 - 4
2018-12-05BurnleyLiverpool1 - 3

Seneste kampe Newcastle:
2018-12-22NewcastleFulham0 - 0
2018-12-15HuddersfieldNewcastle0 - 1
2018-12-09NewcastleWolverhampton Wanderers1 - 2
2018-12-05EvertonNewcastle1 - 1
2018-12-01NewcastleWest Ham0 - 3

Seneste interne opgør:
2018-03-03LiverpoolNewcastle2 - 0
2017-10-01NewcastleLiverpool1 - 1
2016-04-23LiverpoolNewcastle2 - 2
2015-12-06NewcastleLiverpool2 - 0
2015-04-13LiverpoolNewcastle2 - 0

Kampen spilles onsdag d. 26/12 klokken 16.00 og kan følges på TV3+.
Kampens dommer er Graham Scott.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik