Fodbold nyheder

Torsdagens engelske rygter

Af Kasper Duelund Jensen

Vi nærmer os januar, hvilket giver smæk for skillingen på den engelske rygtebørs.

Real Madrid er blevet enige med Eden Hazard om de personlige vilkår i en storstilet kontrakt. Den spanske hovedstads-klub håber på at kunne færdiggøre en handel med Chelsea til næste sommer. (AS)

Neymar har antydet, at han er åben for en dag at spille i Premier League. (YouTube)

Wolverhampton er ivrige efter at bruge transfervinduet i januar på at hente Shoya Nakajima til klubben. Kantspilleren fra Japan er i øjeblikket på kontrakt i portugisiske Portimonense. (Daily Mail)

Arsenal overvejer at byde 126 millioner kroner for Club Brugge-angriberen Wesley Morates. London-klubben skal dog regne med at få konkurrence om hans underskrift, da også Fiorentina og Valencia siges at holde et vågent øje med brasilianeren. (The Sun)

Aston Villa er favoritter til at hente Tom Heaton, der er blevet tredjevalg på målmandsposten i Burnley. (Daily Mirror)

Marcelo Bielsa udelukker dog heller ikke, at Leeds United vil forsøge at gå efter den 32-årige englænder. Et andet muligt målmands-emne er Freddie Woodman fra Newcastle United. (Daily Mirror)

Cardiff har planer om at skrive kontrakt med Jordon Mutch. Den 27-årige Crystal Palace-spiller har brugt de sidste ni måneder af sin karriere på et lejeophold hos Vancouver Whitecaps i MLS. (The Sun)

Lyon-ejer Jean-Michel Aulas ønsker at få afklaret Nabil Fakirs fremtid inden jul. Den 25-årige franskmand var før sæsonstarten tæt på at skifte til Liverpool. (Le Progres)

Chelsea er kommet skridtet tættere på at lande Elseid Hysaj. London-klubben ligger lige nu i forhandlinger med Napoli. (Calciomercato)

Inter vil gå efter at sikre sig Matteo Darmian på et lejeophold. (Gazzetta dello Sport)

Fulham er også interesserede i at få fingrene i den tidligere Torino-profil. Darmian selv skulle dog foretrække at vende tilbage til Italien. (Tuccomercato)

Manchester United øjner en mulighed for at sikre sig stortalentet Ozan Kabak fra Galatasaray. Den kun 18-årige forsvarsspiller er dog også ønsket af Arsenal, AS Roma og Inter. (The Sun)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik