Fodbold nyheder

Engelsk stormøde blev kedelig nullert

Af Torsten Brix

Riyad Mahrez blev den store skurk på Anfield.

- Det kan vel kun blive bedre i anden halvleg…

Den fornemmelse sad mange millioner af tv-seere med efter søndagens stormøde i Premier League mellem Liverpool og Manchester City. For de første 45 minutter var ganske enkelt en ørkenvandring mellem de to ellers så offensive hold, men selvom det blev lidt bedre i anden halvleg, levede kampen slet ikke op til de store forventninger.

Efter en times spil følte Manchester City sig snydt for et straffespark, da Liverpools defensive talisman Virgil van Dijk havde hånden på bolden efter et hjørnespark, og kort tid efter fik Riyad Mahrez en af sine to afslutninger, men ingen mål ved nogle af lejlighederne.

Mod kampens afslutning kom City til de fleste muligheder, men de to brasilianske målmænd – Alisson og Ederson – havde ikke meget at lave søndag aften.

Med fire minutter igen af opgøret lavede van Dijk et klart straffespark, som Riyad Mahrez sparkede langt over Liverpool-målet, og dermed endte det engelske stormøde med at blive en kedelig nullert...


Liverpool – Manchester City: 0-0 (0-0)
Dommer: Martin Atkinson.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik