Fodbold nyheder

Spanien ydmygede Kroatien

Af Bertram Christensen

Marco Asensio og de andre spanske landsholdsspillere imponerede mod Kroatien.

Spanien var Kroatien overlegne i samtlige 90 minutter, da de tog imod Modrić og co. på hjemmebane. De styrede kampen, og havde alle chancerne, da VMs sølvvindere blev kørt over.

Saul startede festen efter 24 minutters spil. Real Madrid-backen Dani Carvajal lagde bolden ind over fra højre. En fremadstormende Saul kom højest og headede flot bolden i mål.

Ni minutter senere var den så gal igen. Kroatien smed bolden væk foran eget mål. En dårlig aflevering havnede hos Marco Asensio. Han tog bolden med sig, og sparkede den flot i mål et stykke udefra.

To minutter senere var Asensio så på spil igen. Han trak ind fra højre, og afsluttede igen udefra. Denne gang ramte han dog overliggeren. Bolden ramte dog Kroatiens målmand, Lovre Kalinic, i baghovedet. Selvmål og bagud 0-3 efter 35 minutter.

3-0 var stillingen ved pausen. Spanien havde imponeret, mens Kroatien havde en del at snakke om i pausen, hvis ikke det skulle blive rigtigt pinligt.

Uanset hvad de havde snakket om i det kroatiske omklædningsrum, hjalp det ikke. Fire minutter var der spillet af anden halvleg, da Asensio sendte Rodrigo i dybden. Alene igennem mod Kalinic svigtede angriberen ikke. Han gjorde det til 4-0 til Spanien.

5-0-målet faldt tre minutter før vi rundede en time. Asensio sparkede hjørnesparket fra venstre, og ramte anføreren Sergio Ramos omkring straffesparkspletten. Kaptajnen headede flot bolden i mål uden chance for målmanden, som for femte gang måtte ind og hente bolden ud af nettet.

Kampens sidste mål fik vi efter 70 minutters spil. En storspillende Asensio fandt Isco i feltet, som satte to forsvarsspillere af med sin førsteberøring. Real Madrid-spilleren kunne derefter vende rundt og sparke 6-0-målet ind.

Spanierne var yderst imponerende i hele kampen, da fuldstændigt kørte sølvvinderne fra VM over. Hele seks mål blev det til, og især Marco Asensio viste storform.

Spanien – Kroatien 6-0 (3-0)
1-0: Saul (24 min.)
2-0: Marco Asensio (33 min.)
3-0: Lovre Kalinic (35 min. selvmål)
4-0: Rodrigo (49 min.)
5-0: Sergio Ramos (57 min.)
6-0: Isco (70 min.)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik