Fodbold nyheder

Medie: Wolves handler videre

Af Stefan Lindahl

Wolverhampton, der er oprykker til Premier League i år, er gået shop-amok i sommerens vindue.

Med det engelske transfervindue lukkende senere i dag er klubberne i det engelske i gang med de sidste investeringer inden turnerings-start. Wolverhampton der allerede har lavet et hav af handler, er ikke færdige. Ifølge Mirror er oprykkerne på jagt efter Chelsea-backen Victor
Moses.

Som Indkast tidligere skrev, forsøgte Wolves for dage siden at lande Manchester Citys Zinchenko, men uden held. Derfor er klubben nu opsat på at hente Victor Moses eller Danny Simpson, som plan B på højre-backen. Et Moses-skifte ville dog ikke være utænkeligt, taget i betragtning af Chelsea-manager Sarri's system, som ikke bruger wing-backs på samme måde som Conte gjorde det. I opstartsfasen har Azpilicueta og Zappacosta lignet den italienske træners foretrukkende løsninger.

Udover Moses-rygter, så er Leander Dendoncker meldt ankommet til Wolves, hvor den 23-årige belgiske defensiv-spiller er blevet udstyret med en et-årig låneaftale fra den belgiske klub Anderlecht. Hvorvidt kontrakten indeholder en købsoption vides endnu ikke.

Hvis Wolves også lander Victor Moses, vil der være 12 nye navn i truppen. Wolves oprustning er bestemt heller ikke intetsigende navne. Spillere som Adama Traoré, Rui Patricio, Joao Moutinho og Diogo Jota er landet i det engelske Jorge Mendes projekt.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik