Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Ikke kun Barca: Chelsea vil have brasiliansk back

Chelsea er på udkig efter en ny back, og The Blues vil forsøge at lande Vanderson i et af de næste vinduer.

I weekenden spillede Vanderson nok engang en god kamp for AS Monaco. 

Den brasilianske back scorede et flot mål for monegaskerne mod Auxerre på udebane, efter han modtog bolden i dybden efter et stærkt dybdeløb og let og elegant satte sin modspiller af, inden han sparkede bolden i nettet. 

Brasseren meldes nu på vej til Chelsea. 

Vanderson mangler ikke bejlere. Den 23-årige back er blevet kædet sammen med hold som Manchester United, Barcelona, Tottenham, Inter og Napoli. 

Ifølge Caught Offside er Monaco-profilen en af de spillere, Chelsea helst vil hente til det vestlige London senest i sommeren 2025. 

Vanderson kommer med fart med og uden bold og er stærk i én mod én-dueller offensivt såvel som defensivt qua sin hurtighed. 

Robust fysik besidder han også, Vanderson, og er dermed en komplet signing for The Blues, hvis Chelsea skulle have heldet med sig og hente brasseren, der ifølge Transfermarkt har en markedsværdi på 150 millioner kroner. 

Ret billigt for en back, der er så efterspurgt. 

Vandersons kontrakt med Monaco udløber i sommeren 2028.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER