Daniel Wass er ikke en efterspurgt herre i mixed zone efter kampe med Brøndby IF.
Fremmødte journalister spørger ikke efter Wass, selvom han har status af anfører for klubben på Københavns vestegn.
Det er faktisk noget af et særsyn, da anføreren plejer at være en spiller, som pressen gerne vil have nogle udtalelser fra.
Men Daniel Wass plejer at holde sig til svar, der nærmest giver sig selv. Floskler, kan man også sige.
Han deler ikke sprængfarlige citater ud til pressen. Det er ikke en fornærmelse mod manden at påstå.
Nu åbner Wass for godteposen
Daniel Wass udkommer dog snart med en selvbiografi, hvor der allerede nu drypper flere pikante sager fra:
- Utilfredshed med Kasper Hjulmand under VM i Qatar
- Derfor tog han tilbage til Brøndby efter kun én kamp for Atlético Madrid
- Håber på at spille fodbold efter den nuværende sæson
Det er et sjældent indblik i en karriere, som ellers har budt på masser af succes.
Daniel Wass var en bærende spiller hos både Celta Vigo og Valencia i den spanske La Liga.
Han var også en del af det danske landshold, der virkelig havde tur i den under EM i den fortryllende sommer i 2021.
Derfor er det helt naturligt, at offentligheden nu får mere indblik i Daniel Wass’ op- og nedture på og udenfor banen.
Han har gemt meget på de spændende udtalelser. Men nu er der kommet andre boller på suppen: