Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: EM
FT
0 - 1
(0 - 1)
Serbien
England
J. Bellingham (13)
Julius Krause

Hvor skal Foden spille?

Engelske frustrationer breder sig, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan Southgate skal bruge Foden.

Bookmakernes favorit, England, formåede at slide sig til en 1-0 sejr søndag aften mod Serbien. Nu er de engelske eksperter klar til debat om, hvordan Foden skal bruges til at puste liv i præstationerne. 

 

Det er svært at tro på ”It’s coming home”, når man med et af EM’s stærkeste mandskaber fanges nede i eget felt, mens serberne gradvist bliver farligere. Sådan var billedet i store dele af anden halvleg i kampen mellem England og Serbien søndag aften. 

 

Manchester City-stjernen Phil Foden fik den laveste vurdering blandt BBC’s Sport Users panel. Det blev til en vurdering på 4.64, og hvis man vil gøre sig forhåbninger om at vinde mere overlegent, så skal Phil Foden bruges centralt på det engelske landshold og ikke på den venstre wing. Det mener den engelske fodboldvært Micah Richards, som han fortæller i en debat i podcasten ’Rest In Football’:

 

“Phillip Foden. Phillip f’ing Foden. Jeg vil ikke bande, for det fortjener han ikke. Men hvad kan du gøre? Jeg har fortalt før, det ikke virker. Det virker for Man City, hvis han spiller på højre eller venstre eller som nummer 10 på grund af rotationen.” 

 

Spørgsmålet om positioneringen af den 24-årige Phil Foden er flere gange vendt i de engelske medier de seneste par måneder. 

 

I en artikel fra GOAL.com d. 3 juni 2024, analyseres, hvordan Foden bruges bedst. Det nævnes at fraværet af Kevin De Bruyne førte til, at Foden har blomstret centralt i banen, og han her udløste sit store potentiale som målscorer og manden, der kunne strikke angrebene sammen for Premier League-mestrene, der også ledte til, han blev kåret som årets spiller i den engelske liga.

 

Foden har med sin anerkendte sparketeknik scoret 19 mål og lavet 8 assist i Premier Leagues 23/24 sæson for Manchester City. Ser man på  testkampen mod Island blev det til én afslutning forbi mål. Mod Serbien formåede City-stjernen ikke at sende et skud afsted hele aftenen. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER