Howe vil holde på profilerne
Newcastle har problemer med at overholde reglerne for financial fair play, og der rygtes, at det kan betyde, at en eller flere profiler skal væk fra Newcastle denne sommer.
Både profilerne Anthony Gordon og Kieran Trippier har været rygtet på vej væk, men Newcastle-manager Eddie Howe vil holde på stjerne uanset interessen fra andre klubber.
- Der er altid en mulighed for, at nogle kan smutte. Gordons hoved er her. Han har været exceptionel, han er fokuseret på sit arbejde, sin træning og alt, hvad der har med denne klub at gøre.
- Jeg ser Kieran som en stor del af denne klub og truppen, og det gælder også fremover. Men som jeg har sagt tidligere, så påvirker financial fair play os fortsat, og der er mulighed for, at enhver kan forlade os.
- Financial fair play påvirker vores beslutninger, men vi vil fortsat holde på vores bedste spillere, og vi vil kæmpe med næb og klør for at gøre det, siger Howe ifølge Mirror.
Newcastle indleder den nye sæson med en hjemmekamp mod oprykkerne fra Southampton.