Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

CL-hold tæt på markant forstærkning: Vil hente lynhurtig raket

Røde Stjerne er tæt på at lande Nemanja Radonjic, skriver transferjournalisten Nicolò Schira.

Torino-lynet Nemanja Radonjic er på dagen en farlig spiller med og uden bold qua sin fart. 

Serberen var en af Røde Stjernes bærende kræfter, da den 28-årige wing sidst var i den serbiske klub i 2017/2018-sæsonen. 

Radonjic' tid i Torino ser nu ud til at være forbi. 

Transferjournalisten Nicolò Schira skriver på X, at den lynhurtige serber er på vej til Røde Stjerne. 

Radonjic kommer til at skrive under på en treårig kontrakt med de serbiske mestre og CL-deltagere. 

Det er serberens ønske at vende hjem til Beograd og tørne ud for mandskabet fra Marakana. 

Hurtigløberens kontrakt med Torino udløber om et år. 

Hold som Lecce, Empoli, Deportivo Alaves, San Jose Earthquakes samt hold fra Qatar og Tyrkiet har udvist interesse i kantspilleren, men det bliver med al sandsynlighed Crvena Zvezda, der får glæde af raketten.

Røde Stjerne møder Benfica, Inter, Monaco, Barcelona, Stuttgart, Milan, PSV og Young Boys i CL-grundspillet. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER