I opstarten til den nye sæson i Premier League spillede Manchester United en træningskamp mod Arsenal, hvor den danske angriber Rasmus Højlund kom på måltavlen, og efterfølgende også måtte forlade banen med en skade.
Meldingerne gik på, at den danske landsholdsspiller ville være ude i omkring seks uger, og han har derfor heller ikke været i kamp endnu i den nye sæson i Premier League.
Det er stadig lidt usikkert, hvornår Højlund er klar til at komme i kamp igen, men nu kommer der en opdatering på situationen fra Uniteds træner Erik ten Hag.