Efter blot tre uger i Italien har Højlund allerede vist, hvorfor Napoli-fans kan drømme. Han scorede på sin debut i 3-1-sejren mod Fiorentina og viste, at et skifte af miljø og system kan være præcis, hvad en ung angriber har brug for.

Sammenligningen med Scott McTominay er nærliggende. McTominay forlod Manchester United til fordel for Napoli i 2024, fandt sin form under Antonio Conte og blev en nøglespiller i holdets titeljagt. Han fik Serie A’s MVP-hæder og en overraskende Ballon d’Or-nominering – et eksempel på, hvordan et exit fra Old Trafford kan blive springbræt til international anerkendelse.

Napolis system under Conte, med pres, hurtige omstillinger og klare løbemønstre for angribere, passer perfekt til en centerforward som Højlund. Hans styrker – direkte løb, duelkraft og afslutningsevne – kan udnyttes optimalt, hvis han tilpasser sig den italienske liga, som er taktisk krævende og straffer positionelle fejl.

Højlunds United-tid var præget af både lyspunkter og frustrerende tørkeperioder. Hans tekniske færdigheder, fysik og timing har altid været tydelige, men link-up-spil og afhængighed af boldforsyning har været svagheder. Serie A er mere kompakt og taktisk, men debutmålet viser, at han kan tilpasse sig og finde sig til rette i et hold, der bygger spillet omkring hans styrker.

For Højlund handler det nu om at finde rytmen, omsætte de chancer Napoli skaber, og bevise, at debutmålet ikke var en tilfældighed. Hvis det lykkes, kan spilletid, selvtillid og muligheden for at blive mere end en korttidslånt spiller følge. Napoli-holdet har allerede flere succesrige konvertitter, og Højlund må måle sig selv efter de standarder, der sættes i Italien.

Debutmålet garanterer ikke en lang karriererenaissance, men signalerne er lovende. I en liga kendt for at give spillere en chance for at genopfinde sig selv, har Rasmus Højlund lagt et solidt grundlag for at skrive sin egen McTominay-lignende comeback-historie.