LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Højbjerg ovenpå skuffende nederlag: Ikke acceptabelt

Pierre-Emile Højbjerg efterlyser stærkere mentalitet i Marseille. For ham er det nøglen til, at holdet kan slutte sæsonen på nogle af topplaceringerne i Ligue 1.

- Det er stadig svært at acceptere dette nederlag. Nice spillede deres chance. De var meget stabile defensivt. Vi havde muligheden for at score, men det er ikke acceptabelt at afslutte kampen 0-2.

Sådan har den danske landsholdskaptajn ifølge det franske lokalnyhedsmedie Le Phoceen udtalt sig ovenpå gårsdagens skuffende udenederlag imod Nice, som de konkurrerer med i toppen af Ligue 1.

29-årige Pierre-Emile Højbjerg har haft et fremragende indtog hos den franske storklub Marseille siden sin tilkomst i sommer, hvor han altså på blot et halvt år allerede er blevet en af holdets store skikkelser.

For Højbjerg har sammen med flere profilerede navne såsom Adrien Rabiot, Neal Maupay og Mason Greenwood virkelig fået løftet Marseille til nye højder i toppen af fransk fodbold.

Og Højbjerg udtaler sig også meget ambitiøst på vegne af det, der også er en meget stor fransk klub, som dog længe ikke har levet op til de sportslige forventninger:

- Jeg sagde for en uge siden, at her i Marseille sigter vi mod toppen. Vi prøver at komme så højt op som muligt, men vi har stadig brug for tid til at mestre alle kampens 90 minutter uden at miste tålmodigheden, uden at stresse. Der er stadig et stykke vej.

Således kommer Højbjerg med sine udtalelser med en række forbedringspunkter, som særligt handler om mentalitet. Udtalelser som også indkredser den storklubsstatus, Marseille bør have.

Marseille lægger aktuelt nummer to i den bedste franske række. Her er de efter 19 ud af 34 ligakampe 10 point efter PSG, og har hele ni point ned til skæringen for de europæiske pladser.

For hvis Marseille kan afslutte sæsonen på en af de seks øverste placeringer, vil de som minimum være garanterede at træde ind Conference League-kvalifikationen i næste sæson.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder