Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Jeppe Syndergaard Jensen

Højbjerg med sindssyg statistik - Overgår samtlige spillere!

Den danske midtbane-general, Pierre-Emile Højbjerg, er faldet godt til i Ligue 1. En statistik viser hvor utrolig dominerende danskeren har været hos Marseille.

Den danske landsholdsanfører, Pierre-Emile Højbjerg, skiftede denne sommer fra Tottenham til Olympique Marseille. I løbet af blot 7 Ligue 1-kampe er den danske front-figur blevet uundværlig på midtbanen for den franske storklub. 

Han roses dag ud og dag ind for hans præstationer for De Zerbis Olympique Marseille-mandskab. Højbjergs vigtige tilstedeværelse viser sig i form af en imponerende statistik fremført af mediet, Opta Jean. Mediet er kendt for deres dybdegående og imponerende data-indsamlinger. 

I statistikken står det klart, at Højbjerg har lavet 100 afleveringer, der bryder modstanderens kæder i Ligue 1 i denne sæson. Statistikken er utrolig i sig selv, men udmærker sig endnu mere, idet det er mindst 16 flere afleveringer end nogen anden spiller i den franske liga. 

Den danske midtbane-dynamo har spillet samtlige 7 kampe i Ligue 1. I landsholdsregi står Højbjerg noteret for 85 kampe og 11 mål til følge.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER